Scramasax

Scramasax er en aktiv middelalderforening som optræder på mange af landets middelalder markeder. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til middelalderen (1346-1485).

Scramasax’ lejr på markeder kan bedst beskrives som et hverdagsbillede af fortiden. Fra tidlig morgen spreder duften sig af den mad som tilberedes. Ilden fra bålet oplyser den mørke morgen, og foreningens medlemmer gør sig klar til dagen.

Dagen er fyldt med aktiviteter. I løbet af dagen præsenteres der kampshows og bueshows. I Fruestuen bliver der syet på liv og løs, gryderne står sjældent stille længe, for der er mange munde at mætte. Gøgler børnene øver sine færdigheder, krigerne træner og bueskytten arbejder på at færdiggøre sin nye bue.

Om aftenen når mørket falder på, da samles alle igen. Maden spises mens den er varm, og inden at natten tager over, sprudler ilden fra gøgler børnenes utallige rekvisitter.

Lejrlivet

I Scramasax gør vi meget ud af vores lejr samt lejrlivet. For at beskrive lejren bedst muligt, kan man opdele den i Oversejlet og alt under det, og i teltene uden om oversejlet.

Under vores oversejl bruges der megen tid. Her bliver maden tilberedt, der syes og lappes, rustningsdele bliver udskiftet eller pudses. Det er her der spises og snakkes, såvel som synges når tid finder sted. Det er her historier om trolde og drager udvikles, og fortælles til børn såvel som voksne. Oftest er kogeøen placeret lige uden for oversejlet. Det er på den, at maden steges eller koges, efter forarbejdet er blevet udført, under oversejlet. Oversejlet spiller en væsentlig rolle i Scramasax, for det er her vi mødes, her vi arbejder, og her vi slapper af.

Teltene er oftest placeret i en hestesko rundt om oversejlet. Mange telte er åbne, og her kan besøgende få et indblik i den hverdag, som rejsende havde i datidens verden. I vore mange telte kan der findes vokslys, skin, uldtæpper, senge, bænke og kister. I og ved krigernes telte prydes teltet oftest af våben, hjelme og andre rustningsdele. Lejren er det fælles sted hvor alle medlemmer af Scramsax vågner, spiser, gør sig klar til dagens strabadser, morer sig, hygger og sover.

Soldater & Bueskytter

Scramasax' soldater bærer en bred variation af rustninger, våben, skjolde og lignende fra afslutningen af det 14-århundrede og starten af det 15-århundrede. For nyligt besluttede foreningen at flytte vores tidsperiode frem, og derfor vil Scramasax' soldater med tiden lægge 1300-tals rustningen fra sig.

Alle soldater i Scramasax kan tydeligt ses på slagmarken. Ude over rustningen bæres den røde kofte med den gule lilje, og ligeledes er soldaternes skjolde smukt dekoreret af illuminationer med foreningen i fokus, og ellers prydes de også af den røde farve og den gule lilje.

Langbuen har igennem hele middelalderen haft en essentiel rolle på slagmarken. Slaget ved Agincourt i 1415 er et glimrende eksempel på langbuens betydning.

Scramasax' bueskytter benytter sig af en vifte af forskellige buer og her iblandt langbuen. Til enhver given lejlighed skydes der i Scramasax til måls, og ofte afholder vi interne bue konkurrencer.

Kontakt Scramasax

Formand Mads Tarp

Kontakt@Scramasax.dk

Har du spørgsmål, ønsker du information eller vil du i kontakt med Scramasax; anbefaler vi, at du/I kontakter os på mail. Vi vil dog indrømme at vi til tider godt kan være lidt langsomme til at besvare beskeder, men vi vil vende tilbage til dig/jer så hurtigt som muligt.

Middelalder foreningen Scramsax er opbygget efter en række principper, som kan læses i vores Håndfæstning og vores Vedtægter.

Vedtægter

Håndfæstning